Mistanke om misbrug

Når mistanken melder sig

Hvis mistanken om brug af hash melder sig, hvad kan du, som er tæt på den eventuelle hashryger, så gøre? Hvis du er forælder, så er du formentlig den person, der kender den unge bedst, og får du mistanke om brug af hash, bør du undersøge nærmere, hvad det er, der giver dig denne bekymring?

En tommelfingerregel i forhold til bekymring, hvad enten du er forælder, kæreste, ven eller noget helt fjerde, som får en mistanke om hashrygning: Følg din mavefornemmelse – den er som regel god nok!

Det skal du holde øje med - tegn på brug af hash (tilfældig rækkefølge):

Bratte humør- eller holdningsændringer   Passer ikke skole eller arbejde   Ligegyldighed – alt er lige meget
Pludselig modstand mod regler i hjem eller skole   Usædvanlige vredesudbrud eller uligevægt   Tiltagende tendens til at låne penge af forældre eller venner
Ejendele forsvinder/sælges, uden at det kan
forklares
  Går meget i “byen”   Er hemmelighedsfuld omkring sin færden og sine ejendele
Nye venner, som du/I sjældent ser noget til, og som der aldrig bliver snakket med dig/jer om   Du/I finder hash eller remedier, der har været anvendt til at ryge hash   Psykisk nedtrykthed
Træthed/sløvhed eller "brugthed"   Ikke til at stole på   Ændet tøjvalg/ -stil, ændret musiksmag
Klager og bekymring fra andre, herunder gamle venner/kammerater        


Nogle forældre vil tænke: ”Det er lige sådan min teenager er derhjemme – gad vide, om der er noget galt?”  De fleste forældre kan nikke genkendende til nogle af tingene, men ikke dem alle. Mange af ovenstående tegn er kendetegnende for normal pubertetsudvikling, og derfor bør det ikke give anledning til bekymring, hvis man kan nikke "ja" til et par af dem. Men hvis der sker en påfaldende stærk og pludselig ændring i dit unge menneskes adfærd, kan det være tegn på, at noget ikke er, som det skal være, og du skal måske have en snak med dit barn for at høre, hvad det er, der sker i hans/hendes liv for tiden.