Hvad gør det ved familien?

Omsorg eller medmisbrug?

Med en ung hash-ryger i familien kan der ske det, at familien begynder at tilpasse sig, i stedet for at sætte grænser. Afbøder de værste konsekvenser, forsøger at få hverdagen til at fungere. Tilpasningen sker både på det praktiske og det følelsesmæssige plan. Forældre kan finde på at låne den unge penge, ringe til skole eller arbejdsplads og sygemelde, øge tolerancen overfor hashforbruget, bortforklare, få ulyst til at forklare overfor andre, beskytte den unge, isolere sig fra andre……..

Resultatet er, at familien følger med på den følelsesmæssige nedtur, som brugen af hashen forårsager. Problemet vokser, og kommer let til at blive omdrejningspunkt for familiens liv, og derved sluge den energi, der skulle bruges til familien som helhed.

På længere sigt vil den form for "hjælp" virke stik imod hensigten: Brugeren/misbrugeren bliver beskyttet, fritaget for de værste og yderste konsekvenser af sit hashforbrug, og derved også ansvaret (og smerten). Som familie tager I vare på de daglige gøremål, omgivelsernes reaktioner på bruget/misbruget og bidrager dermed – utilsigtet - til at fastholde hashrygeren og jer selv i problemet.

Der er sket det, at famillien er blevet fanget i det, der kaldes medmisbrug. Dermed afskæres familien samtidig fra at være en del af løsningen, idet familien og dens ageren er blevet en del af problemet: "Hjælpen" er med til at sikre, at brugeren/misbrugeren kan fortsætte som hidtil, i stedet for at tage stilling til sin situation.

Kunsten for familien er ikke at blive en del af alle de op- og nedture, som hashbrugeren har. Det er svært og kræver, at I i familien får talt om, hvordan I har det, og hvordan I tackler de situationer, I bliver stillet i.

Er I i tvivl om, hvordan I skal gribe det an, og har brug for en snak om det, så kontakt den lokale SSP-konsulent, en af forebyggerne, 3D (hvis brugeren/misbrugeren er under 18 år), HCS-projektet eller åben rådgivning på Center for Misbrug.